Unge rammes også af stress
Har du en ung i huset, som småskranter lidt og døjer med fx ondt i maven, hovedpine, er indesluttet eller har en kortere lunte? Som har lettere til tårer og har svært ved at passe skole/studiet?
Eller er du selv ung og døjer med nogle af de problemer samtidig med, at du måske føler lavt selvværd og sover dårligt om natten? At du har svært ved at få enderne til at nå sammen, med studier, lektier, fritidsjob, fritidsinteresser, vennerne og aktiviteter i weekenden? Så kan det meget vel være at du er stresset, selv om du måske ikke forbinder det med stress og dine forældre heller ikke gør.
1 ud af 7 unge har følt sig stresset ofte eller hele tiden den seneste måned, viser ny rapport fra Børns Vilkår. Rapporten belyser, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digital adfærd har indflydelse på stress blandt børn og unge.
Symptomer på stress hos er unge
Symptomerne på stress hos unge ligner meget det, som man også ser hos voksne i alle aldre:
- Hovedpine
- Ryg- og nakkesmerter
- Muskelsmerter og spændinger
- Brystsmerter
- Diarre eller forstoppelse
- Træthed og søvnløshed
- Hjertebanken, rastløshed og åndedrætsbesvær
- Depression, lavt selvværd og let til tåre
- Humørsvingninger med fx vredesudbrød
- Manglende appetit eller overspisning
- Social isolation
Er der forskel på drenge/piger?
Der er flere piger end drenge der oplever stress og symptomerne kan vise sig på forskellig vis. Fælles for begge køn er at være opmærksom på uforklarlige symptomer og eventuelt mistrivsel.
Stress rammer både unge drenge/mænd og piger/kvinder
Alle unge kan blive ramt at stress, hvis de ydre og indre omstændigheder er der. Det kan være ydre krav fra omgivelserne men også indre krav fra den unge selv.
Hvad skydes ofte at unge rammes af stress
Der findes rigtig mange faktorer der kan udløse stress hos unge. Det kan være kriser i familien, skilsmisse hos forældre eller dødsfald i nærmeste familie. Men det behøver ikke altid være så alvorlige ting, der udløser stress hos en ung. Det kan være den unge prøver at fylde mere i kalenderen end der er plads til. Det kan i sidste ende gå ud over søvnen. For lidt søvn kan i sig selv give stress og så kan en ond cirkel starte. Det kan også være krav om høje karakterer (fra den unge selv – der sætter baren højt), men også ønsket om at leve op til omgivelsernes forventninger. Kæresteproblemer, fritidsjob, pengeproblemer, deadlines med lektier og opgaver, weekender der er fyldt ud med aftaler – kort sagt der bliver fyldt for meget på i forhold til hvad der er realistisk. En anden stor stressfaktor er de sociale medier. De unge er ”på” hele tiden og stiller høje krav til dem selv om udseende, likes osv.
Hvad kan du selv gøre som stressramt ung?
Først og fremmest så tag en snak med en af dine nærmeste. Det kan være en forælder, men også en god ven/veninde eller et nært familiemedlem. Dernæst skal du kikke din kalender godt efter i sømmene. Fylder du mere på end du føler du kan nå? Er der noget der kan tages væk? Det kan også være en god idé at kikke lidt på dine egne krav om høje karakterer/afleveringer. Selv om du er ung, og måske føler at du kan overkomme meget – så skal du huske at kroppen og sindet har brug for pauser ind i mellem. Overvej om du får sovet nok? Får du spist tre gode måltider om dagen? Får du drukket nok vand? Får du dyrket motion?
Måske kan du også kikke lidt på din adfærd omring de sociale medier. Får du notifikationer med lyd på rigtig mange gange i løbet af en dag? Har du mange forskellige medier på din telefon? Er der nogen der kan slettes eller kan din telefon sættes til ikke at give lyd, hver gang en besked/notifikation popper op?
Og ellers skal du og dine forældre være opmærksom på, at der findes rigtig god hjælp og støtte at hente – også som stressramt ung. Stress er ikke kun ”de voksnes ting” og stress hos en ung skal tages alvorligt. Ellers kan du tage det med dig langt ind i voksenlivet. Selv små justeringer kan gøre en kæmpe forskel.
